Vi moedte et hus paa vejen...

Pu ha, som tiden dog flyver afsted... Det er vist laenge siden vi sidst har berettet hernede fra - og noget er da der sket! F.eks. har vi koert omkring 600 km og er nu paa vej op ad vestkysten. Inden da har vi lige vaeret forbi et skoent kystomraade kaldet The Catlins, universitetsbyen med skotske roedder, Dunedin, og saa er vi i oevrigt krydset tvaers over Sydoeen til Fox Glacier hvor vi er nu... Men vi maa nok hellere starte fra begyndelsen :-)

Da vinden endelig havde lagt sig noget satte vi kursen videre langs kysten fra Invercargill mod Dunedin af Southern Scenic Route. Langs den straekning koerte vi gennem The Catlins, et omraade med en skoen blanding af strand, skov, landbrug og dyreliv. Der naaede vi at kigge paa en forstenet skov, et par vandfald, fyrtaarne og masser af vand og boelger.... Og saa saa vi ogsaa en flok soeloever - det var Lykke ret vild med! Vi kiggede ogsaa efter pingviner, men de var vist taget paa fisketur :-) Saa der gik et par dage med at vaere paa road trip - ind og ud af bilen for at gaa 10-30 minutter og saa videre. Ogsaa meget skaegt at proeve den slags ferie.

Endelig naaede vi frem til Dunedin, en af de aeldste byer paa Sydoeen, hvor vi brugte 2 dage. Foerste dag fandt vi Verdens stejleste gade, en dejlig Botanisk have og Universitetet der fylder en god del af byen - og hvis studenter udgoer ca. 20 % af befolkningen... Det giver en skaeg stemning! Anden dag naaede vi en rask lille vandretur op til Flagstaff Hill med udsigt over hele byen og havet. Derefter loeb vi ned i byen for at naa rundturen paa Cadbury's (den chokoladefabrik der staar for 85 % af chokoladeproduktionen hernede)... Maskinerne var ikke i gang da vi der, saa guiden havde lidt ondt af os hvilket betoed at vi fik saa meget gratis chokolade at selv Lykke fik nok :-) Derefter var det videre til rundturen paa byens anden stolthed, Speight's Brewery, hvor hoejdepunktet var den afsluttende oelsmagning (selvbetjening fra fad)... Ikke daarligt....

Naeste dag var en laaaaaang koeretur over Sydoeen, igennem masser af graesklaedte bjerge og oede landsbyer. Natten blev tilbragt i Wanaka (hvor vi har vaeret een gang, saa der er ikke meget at fortaelle...) Naeste dag krydsede vi igennem the Southern Alps ud til Vestkysten, hvor vi fandt den til dato mest oede og forladte campingplads.... Med lyden af havet som akkompagnement. Og endelig koerte vi saa hertil Fox Glacier i gaar, hvor vi gik rundt om en soe, Lake Matheson, der giver NZ's mest beroemte panorama naar bjergene spejles i soen- og vi saa dem ogsaa :-)

Saa alt i alt er der blevet koert en del bil! Og CocoMoe har bevist at hvad han dur til. Selvom det ikke altid gaar staerkt op ad de snaevre og snoede bjergveje, saa faar han os derhen hvor vi vil - Tak for det ! Naa, ja - han er ogsaa kommet i fint selskab med alle de andre smarte og store campervans, han har nemlig faaet stroem i! Det var et stoerre projekt men efter besoeg hos en gros elektronik butik og en elektriker, fik vi fabrikeret et stroemkabel, saa vi lovligt kan koble os til stroemmen paa campingpladserne, hvilket betyder at vi nu har varme (vha. en heater vi fik af et islandsk par der skulle hjem) og kan lade mobil og kamera op inde i bilen - nice! Og saa vil Lykke lige prale af at hun efterhaanden har faaet et ret godt samarbejde i stand med ham, saa hun faar ogsaa koert en del. Et mini-antropologisk studie foretaget af Lykke viser at det naesten altid er fyren i forholdet der koerer campervan'en, saa vi er altsaa undtagelsen der bekraefter reglen.

Naa, men det mest spaendende har vi selvfoelgelig gemt til sidst! Nemlig hvad vi har lavet i dag, paa Fox Glacier! Vi har nemlig tilbragt dagen paa gletcheren og isklatret.... Jep, og det er nemlig ret sejt.... Foerst gaar man en times tid op langs med gletsjeren, derefter kommer hjelm, klatresele, isoekse og crampons (de der pigge ting til skoene, der goer at man staar fast) frem - og saa vandrer man lidt rundt paa kryds og tvaers. Helt vildt at gaa deroppe ovenpaa 250 m is, der bevaeger sig 3 m i doegnet. Men det er bare starten... For nu klatrer guiden op og skruer topsikring i saa der lige pludselig haenger et tov og ja, saa klatrer man! Med 2 isoekser og saa er det derudad..... Ret vildt, men faktisk nemmere end det ser ud. Vi var 2 par og en guide, men det ene par gik hurtigt ned igen fordi fyrens crampon gik i stykker. Rigtigt aergerligt for dem, men fedt for os for saa var vi kun os 2 og guiden, hvilket betoed at vi fik klatret en del mere end ellers. Og det er med streg under vi - Lykke naaede ogsaa toppen :-) Saa gaar man videre rundt paa isen, igennem en moulin (grotte i isen) og hen til et nyt sted hvor man klatrer op. Den sidste klatring var helt vild - man blev saenket ned i en crevasse (spraekke i isen) der gik flere hundrede meter ned og var saa naermest inde i isen, vildt fede farvespil, og klatrede saa op igen - saa ccol. Selvfoelgelig behoerigt sikret hele vejen :-) Og endnu engang var vejrguderne med os - der var lovet regn regn regn (det er jo Vestkysten, de faar 7 m om aaret) men det holdt toert hele dagen og regner saa nu, men det er til at leve med :-)

I morgen koerer vi videre nordpaa (pu ha, mere koersel) forbi endnu en gletcher, Franz Josef, og op mod Kahurangi National Park. Der vil vi gerne vandre Heaphy Track'en og saa er planerne ikke laengere.... Men som I nok kan forstaa, saa holder planen om 2 maaneder paa Sydoen og 1 maaned paa Nordoeen ikke rigtig laengere. Der sker for meget hernede - men det er ok, alle Kiwier vi snakker med synes at vi skal bruge tiden hernede - og endnu har vi kun spildt en enkelt dag efter vores egen mening - og det var stormvejr i Invercargill's skyld!

Haaber selvfoelgelig at I alle har det godt!