Den sidste blog.....snoeft!

Nu er der bare ikke saerlig laenge til vi saetter foden paa dansk jord igen. Og det er faktisk ok :-) Vi har det stadig skoent og oplever en masse (bare vent og se), men vi er ved at vaere maettede af nye indtryk - og klar til at komme hjem til jer alle sammen igen. Saa hold udkig efter os efter d. 2 juli kl. 16 - vi er i landet igen! Men men men, inden da skal I lige have historien om Espen og Lykke paa toppen af New Zealand, om kajak og afslapning, gamle traeer og lange strande samt lidt ekstra adventure... under vandet!

Efter en laaaaaang koeretur nordpaa naaede vi frem til NZ's vugge, Bay of Islands, lige i tide til smuk solnedgang. Det der med vuggen kommer sig af at dette omraade var noget af det tidligste bosatte omraade, baade af Maori og europaere, og det var her den foerste hovedstad laa. Saa hvis man er til historie kan man svaelge i det... mn det er vi jo ikke rigtig, saa vi fandt istedet en kajakudlejer og fik aftalt at starte en 2-dages kajaktur den naeste morgen. Bay of Islands er nemlig ogsaa et af de bedste kajaksteder i NZ, med massevis af smaa og store oeer af udforske - saa afsted kom vi i vores fine blaa dobbeltkajak (saa behoever Lykke nemlig ikke styre selv... god ting :-). Vi havde et par dejlige solskinsdage i kajak med overnatning paa en af de mange oeer, Ruapukapuka har bare den fordel i fordel til de andre oeer, at der ligger en lille restaurant der lejer smaa hytter ud, lidt luksusdyr er man jo nok blevet... (Det var lidt rart med et varmt bad!)

Vel tilbage i Paihia, den turistby hvor vi havde lejet kajakken, var vi bare traette....rigtig traette... saa da vi fandt et hostel der gav 3 naetter for 2 naetters pris slog vi til. Og brugte de naeste par dage paa at slentre langs stranden, cykle lidt rundt i omraadet og se film og ligge i sofaen. Det var lige det vi havde brug for!

Da vi var lidt klar igen, gik turen over til vestkysten af Northland, hvor vi var paa roadtrip endnu engang - og fik set flere eksempler paa kaempekauritraeer (den oprindelige traesort i omraadet), blev blaest godt igennem langs stranden og sejlede med en fin lille bilfaerge over en bugt... Smaa ting, der laver en dejlig dag!



Endelig naaede vi frem til den nordligste stoerre by i NZ, nemlig Kaitaia, hvor vi snuppede den obligatoriske heldagsbustur op til Cape Reinga, NZ's nordligste punkt, hvor de doedes sjaele forlader NZ i foelge maori legenden. Undervejs koerer man langs Ninety Mile Beach, den laengste sandstrand hernede, som officielt er en landevej.... hvis man altsaa har 4 hjulstraek :-)


Naa ja, og saa er der tid til at kaelke paa de stoerste sandklitter vi nogensinde har set - haard sport da der endnu ikke er installeret en lift :-)


Og saa naar man op til fyrtaarnet paa Cape Reinga - og jo, der er flot her hvor Stillehavet og det Tasmanske hav flyder sammen.


Men men men... vi har gemt det vilde til sidst - ligesom vi plejer... 23 km udfor oestkysten af Northland ligger Poor Knight's Island, og her findes noget af den bedste dykning i verden (i foelge Jacques Cousteau og han maa jo vide det), og det er muligt at proeve at dykke selvom man ikke har certifikat. Saa i gaar sejlede vi afsted, udstyret med tykke vaaddragter, masker, mundstykker og alt muligt andet smart udstyr, som goer det muligt at traekke vejret under vandet. Det er lidt svaert at laere, ihvertfald for Lykke som aldrig har vaeret til det der med hovedet under vand, men instruktoeren var meget flink - og taalmodig! Espen fik en rundtur paa omkring 20 minutter under vandet, mens Lykke snorklede rundt oven over - og var meget tilfreds med at have laert det:-) Omraadet var bare saa flot, vandet var klart, der var fisk over det hele og klipperne danner grotter, overhaeng og tunneler - wauv! Helt sikkert naaet vi godt kunne taenke os mere af - helst et varmt sted...


Og nu er vi saa paa vej mod Auckland for at komme af med bilen og holde lidt storbyferie inden vi flyver tidligt loerdag morgen. Vi har vaeret superheldige og faaet en aftale i stand med et tysk par med en lille dreng, der havde set bilen paa nettet og gerne ville lave en aftale inden de floej herned. Saa dem skal vi aflevere bilen til paa torsdag - dejligt ikke at skulle sidde paa et marked og saelge ham. Prisen er ogsaa ok, vi kunne nok have faaet mere for ham hvis vi havde vaeret i Auckland og udstillet ham, men det har givet os et par ekstra dage paa farten - saa vi er tilfredse!

Vulkaner, Whitewaterrafting, Grotter og Glowworms

Nu er I vist blevet holdt hen i det uvisse lidt for laenge, saa laen jer tilbage og foelg med i en hektisk beretning, der involverer 3 nationalparker, 1 snestorm, 300 grotter, 1 million glowworms og 1 styks flod med 7 meter hoeje vandfald..... Saa der er noget at se frem til :-)

Vi startede jo fra Napier og koerte ind mod midten af Nordoeen til Lake Taupo og Tongario Nationalpark. I Taupo naaede vi lige et besoeg til Craters of the Moon, et spaendende vulkansk omraade hvor damp staar op fra jorden og mudderpoele staar og koger. Lidt vildt - men et sikkert hint om at vi var paa vej hen mod vulkanerne....
Maalet med at besoege Tongario Nationalpark var at vandre Tongario Crossing, den mest beroemte 1-dagstur i New Zealand, der bringer dig op i 1900 meters hoejde og hvor udsigten skulle vaere helt fantastisk. Men men men, det er jo blevet vinter hernede (ihvretfald i 1900 meters hoejde) saa vi var ikke sikre paa om vi kunne komme til at vandre turen for is og sne. Faktisk havde vejret vaeret saa daarligt de sidste 10 dage inden vi kom til Tongario at ingen transportselskaber havde koert derud - de laeser nemlig lige vejrudsigten inden de sender folk afsted. Da vi kom dertil var vejrudsigten selvfoelgelig god (vi er jo altid heldige med vejret), saa tidlig soendag morgen blev vi koert ud til starten af turen. Og jo, der er helt fantastisk smukt med snedaekkede vulkanbjergtoppe som I nok kan se - vejret var fint da vi begav os afsted, og det var foerst da vi havde vandret 2 timer og var kommet op i 1700 meters hoejde at der rigtig var sne og is.... Men saa var der godt nok ogsaa meget af det, og det begyndte at sne og blaese = snestorm! Vi proevede at gaa videre en tid, men vendte om da Lykke gled paa flad is, bjergtoppene var forsvundet i tunge skyer og folk foran os begyndte at klatre opad isen. Og det var vi godt nok glade for at vi gjorde! Senere viste det sig at ingen andre kom videre og en fyr faldt 200 meter med en braekket skulder som resultat, en forvred en ankel og 2 mennesker blev floejet med helikopter paa grund af hypotermi....Det stod i alle aviserne hernede! Lektionen den dag var altsaa at det er ok at vende om naar man er usikker - og at vi godt ved hvornaar vi skal vende om!

I oevrigt brugte vi resten af dagen paa en inderdoers klatrevaeg paa vores hostel, saa lidt fik vi da klatret :-)

Naeste dag koerte vi videre mod Mt. Egmont, endnu et bjerg/vulkan der er centrum for en nationalpark. Paa vejen derned koerte vi igennem Wanganui Nationalpark...meget smukt, men 100 km af daarlig grusvej bliver alligevel lidt traettende - men CocoMoe og Lykke klarede det ret godt (hvis de selv skal sige det!) Vi overnattede i New Plymouth, en hyggelig kystby med Mt. Egmont i baggrunden.

Den foelgende dag blev brugt paa Mt. Egmont, vi vandrede oppe over skyerne i dejlig solskinsvejr... Laekkert!
Og saa var vi paa vejen igen - denne gang var maalet Waitomo, et omraade med massevis af grotter, dannet af underjordiske floder der eroderer limestone-undergrunden vaek. Disse grotter er hjem for glowworms, der er fluorescerende og paa den maade tiltraekker foede. Det er stor ting at se glowworms hernede, saa det maatte vi da ogsaa proeve. Vi valgte saa bare at goere det paa en lidt anderledes maade - vi tog en caving-tur, der startede med abseiling, fortsatte med udforskning af den underjordiske flod, huler og stenformationer - af og til var der ganske snaevert :-) Derefter brugte vi kaempe baderinge til at sejle paa floden inden vi klatrede 30 meter op igen - naa ja, det hele foregaar med pandelamper, og naar de bliver slukket er der altsaa moerkt - rigtigt moerkt - og saa ser man de der glowworms! Wauv...Videre videre videre - vi har masser at naa! Vi er nu i Rotorua - svolvbyen - hvor den vulkanske aktivitet i omraadet rigtig maerkes. I gaar var vi ude at se endnu et mystisk omraade med boblende, lugtende, dampende, spaendende grotter, geysere, soeer og mudderpoele - i en masse vilde farver foraarsaget af de forskellige mineraler i jorden. Cool - bare aergerligt at billeder ikke kan gengive lugten af svovl = raadne aeg :-)

Formiddagen tilbragte vi paa Kaituna River, den flod i NZ der har de hoejeste vandfald man kan rafte kommercielt paa... Det skulle selvfoelgelig proeves, og det blev det! Det var vildt skaegt og de foerste vandfald gik uden problemer, vi blev bare paent vaade... Det hoejeste (naesten 7 m) var helt vildt - hele baaden kom under vand - og Lykke valgte en ekstra svoemmetur.... ikke helt med vilje :-) I aften skal vi i Polynesian Spa og bade i helsebringende mineralvand - der sikkert ogsaa lugter! Vi glaeder os.

Ellers gaar tiden lidt med at forberede bilsalg - Espen sidder og laver hjemmeside nu, hvor vi laegger billeder op af CocoMoe! Vi haaber meget at faa ham solgt hurtigt og til en god pris, men selv hvis vi ikke kommer af med ham har det stadig vaeret meget billigere end at leje en bil. Herfra gaar turen til Bay of Islands, nord for Auckland, hvor vi gerne vil proeve en laengere tur i havkajak....

Ha' det godt - vi savner jer!

Luksusvandring, storbyferie, art deco - og vin....

Som I nok har luret ud fra overskriften, saa har vi proevet lidt af hver siden sidste post. Desvaerre har vi ikke saa mange billeder at krydre fortaellingen med - saa er I advaret :-) Da vi forlod jer sidst var vi paa vej til Queen Charlotte Track i Marlborough Sounds, og der kan man vist tale om en luksustrack. Langs med tracken ligger der det ene luksusresort efter det andet og man kan faa sejlet bagagen fra overnatning til overnatning - saa det er en track for dovne rige mennesker.... og saa os! Vi foelte os nok lidt ved siden af, men vejret var godt og omraadet smukt - lige indtil Lykke forvred anklen paa et mudret afsnit af stien. Saa var det ikke saa smukt mere :-( Heldigvis var der kun 5 km til naeste resort med telefon, saa Espen fik traenet armmusklerne ved at baere lidt paa Lykke's taske, og saa fik vi ringet efter en vandtaxi der hentede os ret hurtigt. Naar det nu skulle vaere var det altsaa en rigtig god track at blive skadet paa! Ioevrigt er anklen fin igen - ifoelge mini-laegen (Lykke).

Naa, men det betoed jo saa at vi tog faergen over Cookstraedet til Nordoeen 2 dage foer planlagt, hvilket jo egentlig er meget fint da vi nok foeler os lidt presset paa tid efterhaanden. Vi regner med at bruge en uge i Auckland paa at saelge bilen, saa i dag er der 14 dage tilbage - og mange mange steder at se! Men det skal vi nok ogsaa faa gjort :-)

Faergen lagde til i Wellington, NZ's hovedstad, hvor vi tilbragte en dag som turister, med at gaa paa museum, spise paa cafe, trave byen tynd og drikke en masse kaffe. Naeste dag koerte vi 300 km nordoest til Napier, en dejlig kystby paa Nordoeens oestkyst. Napier blev oedelagt i 1931 af et jordskaelv, saa hele byen vi ser i dag er bygget i 1931-33. Stilen fra den periode hedder art deco, og Napier er saa verdens art deco hovedstad... For os minder det bare meget om Miami, med lave firkantede bygninger i pastelfarver. Men lidt skaegt med en hel by af bygninger som Peach Pit fra Beverly.

Naa, ja og saa er Napier centrum for vinomradet Hawke's Bay, saa i gaar koerte en meget flink mand os rundt til 4 vingaarde, hvor vi smagte 6-8 vine hvert sted. Lidt paavirkede var vi jo nok det sidste sted :-) Men man spytter jo ikke god vin ud - eller goer man ? Vi fandt ihvertfald ud af hvilke druer vi synes godt om, og fik da ogsaa koebt en flaske. Aergerligt at vin vejer saa meget, ellers havde vi nok haft en del med hjem.

Nu skal vi videre til Tongario National Park, ned og se vulkaner - ha' det sjovt til vi ses!