Virkelig venlig by - Wanaka

Vi har nydt de sidste 5 dage i Wanaka - det er virkelig blevet hverdag at vaere hernede, vi er begge kommet helt ned i tempo, saa dagene glider bare stille og roligt afsted.... Dagens oplevelse kan sagtens vaere en tur til supermarkedet og koebe ind til aftensmad - vi lever af store roede boeffer for tiden, koed fra okse og lam er bare vildt billigt! I dag har vi f.eks. spist 2 store boeffer der kostede 13 kroner i alt - naa ja, og saa er vi jo ogsaa noedt til at proeve lokal oel og roedvin. Vi er nok smaaalkoholiserede naar vi kommer hjem :-) Det er jo ogsaa oplagt at slappe af naar campingpladsen har spabad, sauna og rigtig mange kanaler i hyggelig lounge - og udendoers opvarmet og overdaekket grillomraade.

Vi har dog ogsaa bevaeget os lidt rundt. En tur i jetboat paa Lake Wanaka og op ad Clutha River var en fed oplevelse, baade pga. naturen, farten og 360° spins....

Desuden har vi vandret et par smukke endagsture i Mt. Aspiring National Park, hvor en del af Ringenes Herre er optaget - I kan jo se billederne og selv doemme om ikke Lykke lidt ligner en hobbit :-)

I gaar koerte vi videre mod Queenstown, New Zealands ubestridte adventurehovedstad, og den stoerste by vi har vaeret i siden Christchurch. Her kan man virkelig bruge penge..... Dagen i dag har vist vaeret den dyreste siden vi kom til NZ (bortset lige fra bilen). Vi startede dagen hos en mekaniker, der fik udbedret et stenslag i havde faaet i forruden - sort uheld, men hurtigt fikset. Derefter var vi i the Warehouse (en slags lavpris Bilka) og fik koebt nye betraek til bilens saeder, ny dyne og nye puder samt tyk troeje til Lykke og andet godt. Senere fik vi koebt kort og et hyttepas til alle DOC's hytter hernede (saa nu skal der trampes).... Naa ja, og saa er der booket bungy jumps til i morgen - dog kun til Espen, Lykke er for meget kylling :-) Men skal med og kigge.... Det bliver fedt - tror vi!

Inden vi kom hertil var vi lige et par timer i Arrowtown, en gammel guldgraverby, der er blevet til en turistfaelde af dimensioner, saa vi koerte hurtigt videre... men naaede da at indsnuse guldstoevet og forestille os livet som guldgraver i 1880'erne. Ikke noget rart liv - men i smukke omgivelser... Vi nyder efteraaret som I kan se!

Ellers er planen at vandre Routeburn og Greenstone Tracks fra mandag af - saa I hoerer nok ikke meget fra os foer naeste weekend, vi regner med at komme tilbage til den lille by Glenorchy loerdag. Routeburn Track er en af NZ's mest kendte vandreture, saa vi glaeder os.

Det var alt herfra - vi elsker det hernede, og synes selv vi er blevet rigtig gode til at holde ferie!

Kan forstaa at I har godt vejr derhjemme - det under vi godt det arbejdende folk ;-P Vi savner jer og haaber I alle har det godt!

Saa er vi tilbage!

... i civilisationen og har adgang til internettet igen. Byen er Wanaka, som er en bjergby kendt for sin action-/eventurindustri. Her er - endnu en gang - super smukt og vi regner med at blive her et stykke tid, og svaelge i omraadets mange tilbud.

Vi har lavet to nye posts herunder om vores seneste meritter - laes dem, eller maerk Dolphs koelle!

Vores foerste tramp - med ekstra eventure!

Onsdag morgen satte vi kursen mod Lake Ohau Conservation Park, naermere bestemt Hopkins Valley. Vi skulle nemlig paa tramp - det hedder det paa New Zealandsk naar man tager vandrestoevler og rygsaek paa og tager paa tur i naturen. Dagen inden havde vi faaet denne tur anbefalet af en maegtig soed dame paa DOC's (Department of Conservation) kontor, planen var en 3 dages tur med 2 overnatninger i smaa hytter op langs Hopkins Valley, en dal der gaar vinkelret ind i de sydlige alper og derfor har udsigt til snedaekkede tinder hele vejen. Ruten var afmaerket og dagsturene ikke for lange, alt i alt en rigtig god oevelse i at vaere paa tur for os der ikke har provet det saa meget. Og vi havde en fantastisk tur.... bare se paa billederne, saa forstaar I nok bedre hvor vildt flot det var! Hele tiden...

Men et par overraskelser naaede vi da ogsaa at faa. F.eks. har Lykke opdaget en musefobi, hun ikke vidste hun havde! Der var nemlig mus i den hytte vi overnattede i foerste nat og de larmede saa meget at det ikke blev til meget soevn - og saa opdagede vi om morgenen at de havde vaeret i Espens taske og tygge i plastikposer.... moegmus! Naeste nat blev tilbragt i teltet ved siden af en hytte, for nattesoevnens skyld :-)

Endvidere fandt vi ud af at man ikke altid skal tro at maerkede ruter er nemme at gaa af, ihvertfald ikke naar traeer og floden aendrer landskabet hele tiden, af og til var ruten bare vaek! Paa den maade naaede vi over et par ekstra vandloeb og op af et par bjergsider, ialt 1,5 times ekstra tramping.... Saa vi var paa eventur! Naeste gang skal vi helt sikkert have et ordentligt kort med!

I gaar vandrede vi 7 timer i traek og var bare saa smadrede da vi naaede bilen, saa vi koerte ind til naermeste by, lejede et motelvaerelse med et badevaerelse og en rigtig seng! Og saa gik vi ud at spise pizza - og saa havde vi det godt! Alt i alt en fed tur med masser af natur, afproevning af alt vores nye udstyr, som virker upaaklageligt og vaerdifulde laerestreger ;-) Og selvfoelgelig hoej sol hele tiden! Men det er vi jo vant til - det har kun regnet 2 gange siden vi ankom, og det var om natten.

Flyvetur og skoer golf....med faar

Mandag var flyvetursdag! Vi havde soendag aften besluttet at det var paa tide at proeve noget vildt, saa vi bookede en times Air Safari fra Lake Tekapo op til Mt. Cook National park med udsigt til Mt. Cook (hoejeste bjerg i NZ), adskillige gletsjere og en masse snedaekkede bjergtoppe.... generelt en rundtur over the Southern Alps, den meget smukke og dominerende bjergkaede paa Sydoeen. Desvaerre blev vi sat det alledaarligste sted i den lille maskine, lige ved motorerne, saa stakkels Espen kunne naesten ikke se noget! Lykke var dog ret vild med det....men da Espen nu ikke havde faaet meget ud af det endte vi med at faa en ekstra tur gratis - denne gang paa de gode saeder :-) Saa nu har Lykke set Mt. Cook 2 gange fra luften.. og espen 1,5 gang. Det var utrolig flot! Og ret vildt at flyve med en lille Cessna med 10 saeder rundt om store bjerge.

Om eftermiddagen gik vi en tur op til Mt. John Observatoriet, der ligger paa en bjergtop ved Lake Tekapo. Her har Canterbury Universitet et observatorie fordi det er det sted i New Zealand med mindst lysforurening - og dermed mest stjerneklart.... Vi kan saa afsloere at man ogsaa godt kan se mange stjerner ved Lake Tekapo uden at kigge i teleskop - wouv en stjernehimmel!

Tirsdag var planen egentlig at koere op til Mt. Cook og gaa en tur, men paa et Visitor Centre ved Lake Pukaki fandt Espen en lille folder om en kvaegfarm hvor man kunne spille Golf Cross... og det skulle vi da proeve! Golf Cross findes kun paa New Zealand, og adskiller sig fra almindelig golf ved at bolden er aeggeformet (skulle vist goere den nemmere at styre) og saa det at man ikke putter bolden i et hul, men skyder den op i net! Koeller og regler er ellers de samme.... Naa, ja og saa er det vel heller ikke saa mange golfbaner i Danmark hvor faarene er i vejen af og til :-) Den golftur blev noget af en tur - kvaegfarmen laa nemlig 25 km oppe af en grusvej, saa Coco-Moe og Lykkes koereegenskaber blev testet godt og grundigt. Men saa blev vi ogsaa beloennet med den smukkeste biltur op langs Lake Pukaki og en golfbane med frit udsyn til Mt. Cook... haaber det kan ses lidt paa billedet :-) Naa, ja- og saa var vejret endnu en gang perfekt og New Zealand iklaedt efteraarsfarver! Wouv....

Tirsdag sluttede paa et udsigtpunkt for enden af Lake Pukaki, hvor vi parkerede bilen. Og i oevrigt moedte en soed familie fra Nordoeen, der inviterede paa kaffe i deres camper (meget stor og noget mere fancy end vores :-) og overnatning i deres hjem naar vi naar derop! Vildt fed oplevelse af gaestfrihed.

Nu med billeder...

... endelig fik vi teknikken til at makke ret, saa nu har vi tilfoejet billeder til de gamle posts - saa bladr ned og nyd de smukke mennesker :-)

Ude i den der natur...

Saa er vi igen i naerheden af en internetcafe med nogenlunde forbindelse - saa derfor hoerer I nu fra os igen. De sidste 2 naetter har vi vaeret paa en lidt primitiv campingplads ude i det blaa, naermere betegnet ved Peel Forest, et reservat med 1000 aar gamle og meget store pinje, ceder og andre traeer- som staar op af Mount Peel og danner noget der minder om en regnskov.... Utrolig oplevelse med lianer og det hele! Men saa heller ikke mere end dags vandretur, saa nu er taget videre - koert op i bjergene og er nu ved lake Tekapo, en smuk turkis soe i 800 meters hoejde. Det er bare flot...og vores campingplads ligger med soeudsigt!

I har vel regnet ud at vi bor meget paa campingpladser hernede - det har mange fordele:

1. De er billige.
2. De har bad, koekken med koeleskab osv.
3. Og saa ligger de bare saa flot.....
Og saa er der masser af plads paa dem fordi vi er her i ydersaesonen, saa vi koerer bare ind og vaelger en plads. Og saa sover vi jo i Coco-Moe som vi har doebt vores 1989 Toyota Hiace. Opkaldt efter en snemand og en Simpsons figur :-) Den er rigtig god at koere i - selv Lykke har koert ret langt i den...og saa i den forkerte side....og det gaar fint, der er ikke nogen cyklister at holde oeje med!

Saa som I kan hoere er alt vel - nu tager vi nok en gaatur i morgen i det stadig smukke vejr...og saa koerer vi videre - til Lake Pukaki og maaske Mount Cook!

Forresten har vi aendret opsaetningen af bloggen, saa alle kan skrive kommentarer uden at skulle logge ind. Feel free...

Fotos - og en god nyhed!

Foerst og fremmest -

http://www.flickr.com/photos/espenslykke/

Dette link vil foere jer til vores fotoalbum, hvor der allerede ligger en del billeder. De er ikke redigerede eller sorterede og har ikke tekst til, men sammen med bloggen giver de et ret godt indtryk af hvad der sker hernede (Espen har svaert ved at acceptere hastigheden af internetforbindelserne og computerne paa internetcafeerne...Han er jo nok lidt forkaelet hjemmefra). Forresten er Lykkes telefon slukket og har faaet et New Zealandsk nummer: (+64)0212 3850 35.

Og hvad er saa den gode nyhed, spoerger I nok? Ja, nogen af jer har jo hoert det, men her kommer hele historien:
Vi starter Lykkes foedselsdag med skoen brunch udendoers paa en cafe paa havnepromenaden, dejlig mad, udsigt og vejr. Efter lidt slaaen mave ifoerer vi os vandrestoevlerne for foerste gang og begiver os ud paa turen 800 m op til Stony Bay Peak. Op Op Op....gennem helt utrolig flot natur, vi nyder begge at vaere ude i det for foerste gang. 3 timer senere og paa vej ind i sky er vi naaet toppen og der, med en solstraale der lyser toppen op, gaar Espen ned paa knae, finder en ring frem af tasken....og saa frier han! Hvad siger I saa?? Vi behoever vel ikke fortaelle at Lykke sagde ja :-) Vi er bare saa glade....


Aftenen tilbringes paa en laekker restaurant med god mad, godt selskab og god New Zealandsk roedvin.


Dagen i dag er helt vild. 25 grader og hoej sol, saa vi har bare daset og laest boeger (Lykke fandt en boghandel der solgte 4 boeger for 40 kroner, saa nu er hun underholdt). I morgen kigger vi nok paa en lille tur i naturen...og saa skal vi til at overveje hvor vi saa skal hen! I faar noget at vide naar vi ved noget :-)

Endelig afsted - til Akaroa!

De var der sgu! Altsaa israelerne og bilen, og den soede unge mekaniker som i loebet af et par timer fik sat nye daek paa bilen og nye bremseklodser....og saa koerer vi afsted. Lige hen til en benzinstation......og saa vil bilen ikke starte! Naa, men den soede mekaniker kommer og jumpstarter vores batteri og saa koerer vi tilbage og faar sat nyt batteri - og saa er vi paa vej - rigtig!

Det er faktisk meget typisk for folkene hernede - de er bare utroligt venlige, hjaelpsomme og behagelige. Det kan godt vare at det staar i Lonely Planet, men det er nu noget andet at opleve det selv!

Naa, men endelig ude af Christchurch (som i oevrigt er en dejlig by med masser af engelsk inspiration og haver) saetter vi kursen mod Akaroa. Det er en lille havneby, oprindeligt den eneste franske bosaettelse i New Zealand. Vejene hedder stadig Rue Jolie mv :-) Espen koerer i fin stil, selvom bilen er lidt stor, gearene lidt maerkelige og vejen meget stejl af og til...og med flere sving end Danmark kan praestere. Efter 85 km kommer vi frem til vores udsete campingplads, booker os ind for 5 naetter....og saa slapper vi af med faerdigstegt kylling fra supermarkedet....


Foerste nat i bilen er ok - vi kan lave den til en hule ved at hive armygroenne fleecegardiner for hele vejen rundt. Lyder maerkeligt, men en stor fordel naar solen skinner fra en skyfri himmel, fra kl. 7 om morgenen! By the way, solen staar i nord kl. 12 hernede - vidste I det?
Dagen i dag er gaaet med at goere biloen til vores - taskerne er pakket vaek, og kasser er blevet fyldt med toej og madvarer. Espen har fikset laasene med laasespray og gaffatapen bliver nok brugt til at saette lidt plastik fast hist og her..... Endelig har vi vadet Akaroas havnefront tynd, byen minder nok lidt Gilleleje med butikker, hoteller og restauranter - men saa ogsaa lige palmer, delfiner og hoeje bjerge hele vejen rundt, Akaroa ligger nemlig ved kanten af en bugt, der ligger i et gammelt vulkankrater.


I morgen er det Lykkes foedselsdag, saa der skal vi spise brunch :-) Bagefter er der en dagstur op til en klippetop der venter...og saa maa vi se hvad der sker! Mulighederne er mange, men vi nyder bare at tage den helt med ro.

Tredje gang er lykkens gang - maaske

Saa skal der koebes bil! Vi har brugt halvanden dag paa at sove jetlaget vaek og nyde Christchurch. Dejlig by og vejret er bare rigtig skoent - naa ja, og saa ligger vores hotel i midten af alt :-) Men i gaar var dagen oprindet, vi tager paa bilmarked. Det ligger ude i industrikvarteret, vi var fordi i forgaars men var for traette til at kigge. Naaede dog lige at forelske os lidt i en hvis Toyato Hiace som et par israelere havde til salg. Den var bare alt for dyr.....

1) Naa, men i gaar var det alvor. Vi er der klokken 10 og finder hurtigt en bil som vi synes om prisen paa, proeveturen er ogsaa fin. Men da vi faar den checket af en mekaniker fortaeller han at den ikke burde koere paa vejen! ups... Vaerst for det svenske par der gerne vil saelge den og ikke anede dette - de havde bare koebt den!

2) Nummer 2 bil vi synes om er ok ifoelge mekanikeren - men skal repareres for 1500 dollars (over 6000 dkr) hvis den skal klare et obligatorisk syn. Saa vi er paa den igen.....

3) Endelig (klokken er nu 15.30) er israelerne gaaet saa meget ned i pris at vi forsoeger - og den er fin. Skal bare have skiftet daek og bremseklodser foran - kan egentlig godt koere nu, men vi beslutter at faa det lavet nu. Det er bare helligdag i dag, saa det kan foerst goeres loerdag.


Saa er der bare lige det med pengene. Paa et dansk VISA kan man kun haeve 300 dollars (1200 kr) om dagen, hvilket vi ikke vidste hjemmefra. Vidste I det? Saa vores kassebeholdning vokser ret langsomt. Har snakket med dansk bankraadgiver der siger at han har fjernet graensen - det ved de New Zealandske haeveautomater bare ikke...Saa da vi skal haeve penge til at koebe bilen faar vi en lang naese. Heldigvis er israelerne med paa at vente til loerdag med at lave handlen... saa nu er aftalen at vi moedes i morgen kl. 10 hos vaerkstedet. Dem med bilen, os med pengene - alt papirarbejdet er dog ordnet, saa den staar i vores navn. Men lidt sommerfugle i maven har vi da - dukker de op????

Hvis alt gaar vel er planen at vi tager ud til Banks Peninsula i morgen naar bilen er faerdig, finder en campingplads og slapper af et par dage. Selvom det har vaeret spaendende er det ogsaa haardt arbejde at ankomme til et nyt land og faa styr paa verden. Senere koerer vi sydover.... saa maa vi se hvad der sker :-)

Saadan kommer man til den anden ende af verden!

Puha - 36 timer undervejs, saa er man godt nok flad. Det der med at rejse er at leve maa vaere fra foer flyvemaskiner og jetlag :-) Turen til Tokyo gik fint, men Espen er altsaa ikke lavet til flysaeder, eller omvendt. Saa meget soevn blev det ikke til inden Narita Airport. Den er saa til gengaeld ikke helt lille - vi brugte foerst 15 minutter i en bus for at komme til en anden terminal, derefter skulle vi med shuttle tog til den rigtige del af terminalen, saa da vi havde fundet gaten flyttede vi os ikke saa meget. Inden da havde vi ogsaa lige naaet at se hvordan japanere proever at skrive skandinaviske bogstaver. Der hang nemlig et fint stort skilt med vores navne paa (kun vores: Espen Hoejsagaarde & Lykke Mittboelle Oerbergee) om at vi skulle henvende os i en skranke. Lidt noia faar man vel....de ville nu bare have vores pasnumre. De kan i oevrigt heller ikke udtale det - vi blev raabt op i gaten, det eneste umiddelbart genkendelige var ESPEN..... Og saa ville de bare give os et andet boarding pas :-)

Lidt kulturoplevelse naaede vi dog i Tokyo, nemlig en ren ren ren miniputverden med soundtrack fra et daarligt computerspil! Vasken paa toilettet naede Espen til knaene og den usynlige rengoeringsdame var der hver gang man gik ind paa et toilet (men aldrig naar man kom ud, tilbage var kun rengoeringsremedier en masse) Saa var der ogsaa japanese style toiletter - ville egentlig gerne have proevet et, men stolede ikke paa balanceevnen. Man skal jo skraeve over hullet!

Flyveturen videre var helt fin - Air New Zealand slaar SAS med flere laengder, men meget soevn? nej... Velankommen til Christchurch kommer vi let igennem alle kontrollerne (har dog faaet meget rene loebesko, vandrestoevler, ploekke, telt og staenger efter at en flink mand soergede faar at vi ikke forurener NZ's natur med dansk jord). Ubehagelig overraskelse dog at haeveautomaten ikke ville give os penge..... Lang historie og forklaring foelger...