Den sidste blog.....snoeft!

Nu er der bare ikke saerlig laenge til vi saetter foden paa dansk jord igen. Og det er faktisk ok :-) Vi har det stadig skoent og oplever en masse (bare vent og se), men vi er ved at vaere maettede af nye indtryk - og klar til at komme hjem til jer alle sammen igen. Saa hold udkig efter os efter d. 2 juli kl. 16 - vi er i landet igen! Men men men, inden da skal I lige have historien om Espen og Lykke paa toppen af New Zealand, om kajak og afslapning, gamle traeer og lange strande samt lidt ekstra adventure... under vandet!

Efter en laaaaaang koeretur nordpaa naaede vi frem til NZ's vugge, Bay of Islands, lige i tide til smuk solnedgang. Det der med vuggen kommer sig af at dette omraade var noget af det tidligste bosatte omraade, baade af Maori og europaere, og det var her den foerste hovedstad laa. Saa hvis man er til historie kan man svaelge i det... mn det er vi jo ikke rigtig, saa vi fandt istedet en kajakudlejer og fik aftalt at starte en 2-dages kajaktur den naeste morgen. Bay of Islands er nemlig ogsaa et af de bedste kajaksteder i NZ, med massevis af smaa og store oeer af udforske - saa afsted kom vi i vores fine blaa dobbeltkajak (saa behoever Lykke nemlig ikke styre selv... god ting :-). Vi havde et par dejlige solskinsdage i kajak med overnatning paa en af de mange oeer, Ruapukapuka har bare den fordel i fordel til de andre oeer, at der ligger en lille restaurant der lejer smaa hytter ud, lidt luksusdyr er man jo nok blevet... (Det var lidt rart med et varmt bad!)

Vel tilbage i Paihia, den turistby hvor vi havde lejet kajakken, var vi bare traette....rigtig traette... saa da vi fandt et hostel der gav 3 naetter for 2 naetters pris slog vi til. Og brugte de naeste par dage paa at slentre langs stranden, cykle lidt rundt i omraadet og se film og ligge i sofaen. Det var lige det vi havde brug for!

Da vi var lidt klar igen, gik turen over til vestkysten af Northland, hvor vi var paa roadtrip endnu engang - og fik set flere eksempler paa kaempekauritraeer (den oprindelige traesort i omraadet), blev blaest godt igennem langs stranden og sejlede med en fin lille bilfaerge over en bugt... Smaa ting, der laver en dejlig dag!



Endelig naaede vi frem til den nordligste stoerre by i NZ, nemlig Kaitaia, hvor vi snuppede den obligatoriske heldagsbustur op til Cape Reinga, NZ's nordligste punkt, hvor de doedes sjaele forlader NZ i foelge maori legenden. Undervejs koerer man langs Ninety Mile Beach, den laengste sandstrand hernede, som officielt er en landevej.... hvis man altsaa har 4 hjulstraek :-)


Naa ja, og saa er der tid til at kaelke paa de stoerste sandklitter vi nogensinde har set - haard sport da der endnu ikke er installeret en lift :-)


Og saa naar man op til fyrtaarnet paa Cape Reinga - og jo, der er flot her hvor Stillehavet og det Tasmanske hav flyder sammen.


Men men men... vi har gemt det vilde til sidst - ligesom vi plejer... 23 km udfor oestkysten af Northland ligger Poor Knight's Island, og her findes noget af den bedste dykning i verden (i foelge Jacques Cousteau og han maa jo vide det), og det er muligt at proeve at dykke selvom man ikke har certifikat. Saa i gaar sejlede vi afsted, udstyret med tykke vaaddragter, masker, mundstykker og alt muligt andet smart udstyr, som goer det muligt at traekke vejret under vandet. Det er lidt svaert at laere, ihvertfald for Lykke som aldrig har vaeret til det der med hovedet under vand, men instruktoeren var meget flink - og taalmodig! Espen fik en rundtur paa omkring 20 minutter under vandet, mens Lykke snorklede rundt oven over - og var meget tilfreds med at have laert det:-) Omraadet var bare saa flot, vandet var klart, der var fisk over det hele og klipperne danner grotter, overhaeng og tunneler - wauv! Helt sikkert naaet vi godt kunne taenke os mere af - helst et varmt sted...


Og nu er vi saa paa vej mod Auckland for at komme af med bilen og holde lidt storbyferie inden vi flyver tidligt loerdag morgen. Vi har vaeret superheldige og faaet en aftale i stand med et tysk par med en lille dreng, der havde set bilen paa nettet og gerne ville lave en aftale inden de floej herned. Saa dem skal vi aflevere bilen til paa torsdag - dejligt ikke at skulle sidde paa et marked og saelge ham. Prisen er ogsaa ok, vi kunne nok have faaet mere for ham hvis vi havde vaeret i Auckland og udstillet ham, men det har givet os et par ekstra dage paa farten - saa vi er tilfredse!

Vulkaner, Whitewaterrafting, Grotter og Glowworms

Nu er I vist blevet holdt hen i det uvisse lidt for laenge, saa laen jer tilbage og foelg med i en hektisk beretning, der involverer 3 nationalparker, 1 snestorm, 300 grotter, 1 million glowworms og 1 styks flod med 7 meter hoeje vandfald..... Saa der er noget at se frem til :-)

Vi startede jo fra Napier og koerte ind mod midten af Nordoeen til Lake Taupo og Tongario Nationalpark. I Taupo naaede vi lige et besoeg til Craters of the Moon, et spaendende vulkansk omraade hvor damp staar op fra jorden og mudderpoele staar og koger. Lidt vildt - men et sikkert hint om at vi var paa vej hen mod vulkanerne....
Maalet med at besoege Tongario Nationalpark var at vandre Tongario Crossing, den mest beroemte 1-dagstur i New Zealand, der bringer dig op i 1900 meters hoejde og hvor udsigten skulle vaere helt fantastisk. Men men men, det er jo blevet vinter hernede (ihvretfald i 1900 meters hoejde) saa vi var ikke sikre paa om vi kunne komme til at vandre turen for is og sne. Faktisk havde vejret vaeret saa daarligt de sidste 10 dage inden vi kom til Tongario at ingen transportselskaber havde koert derud - de laeser nemlig lige vejrudsigten inden de sender folk afsted. Da vi kom dertil var vejrudsigten selvfoelgelig god (vi er jo altid heldige med vejret), saa tidlig soendag morgen blev vi koert ud til starten af turen. Og jo, der er helt fantastisk smukt med snedaekkede vulkanbjergtoppe som I nok kan se - vejret var fint da vi begav os afsted, og det var foerst da vi havde vandret 2 timer og var kommet op i 1700 meters hoejde at der rigtig var sne og is.... Men saa var der godt nok ogsaa meget af det, og det begyndte at sne og blaese = snestorm! Vi proevede at gaa videre en tid, men vendte om da Lykke gled paa flad is, bjergtoppene var forsvundet i tunge skyer og folk foran os begyndte at klatre opad isen. Og det var vi godt nok glade for at vi gjorde! Senere viste det sig at ingen andre kom videre og en fyr faldt 200 meter med en braekket skulder som resultat, en forvred en ankel og 2 mennesker blev floejet med helikopter paa grund af hypotermi....Det stod i alle aviserne hernede! Lektionen den dag var altsaa at det er ok at vende om naar man er usikker - og at vi godt ved hvornaar vi skal vende om!

I oevrigt brugte vi resten af dagen paa en inderdoers klatrevaeg paa vores hostel, saa lidt fik vi da klatret :-)

Naeste dag koerte vi videre mod Mt. Egmont, endnu et bjerg/vulkan der er centrum for en nationalpark. Paa vejen derned koerte vi igennem Wanganui Nationalpark...meget smukt, men 100 km af daarlig grusvej bliver alligevel lidt traettende - men CocoMoe og Lykke klarede det ret godt (hvis de selv skal sige det!) Vi overnattede i New Plymouth, en hyggelig kystby med Mt. Egmont i baggrunden.

Den foelgende dag blev brugt paa Mt. Egmont, vi vandrede oppe over skyerne i dejlig solskinsvejr... Laekkert!
Og saa var vi paa vejen igen - denne gang var maalet Waitomo, et omraade med massevis af grotter, dannet af underjordiske floder der eroderer limestone-undergrunden vaek. Disse grotter er hjem for glowworms, der er fluorescerende og paa den maade tiltraekker foede. Det er stor ting at se glowworms hernede, saa det maatte vi da ogsaa proeve. Vi valgte saa bare at goere det paa en lidt anderledes maade - vi tog en caving-tur, der startede med abseiling, fortsatte med udforskning af den underjordiske flod, huler og stenformationer - af og til var der ganske snaevert :-) Derefter brugte vi kaempe baderinge til at sejle paa floden inden vi klatrede 30 meter op igen - naa ja, det hele foregaar med pandelamper, og naar de bliver slukket er der altsaa moerkt - rigtigt moerkt - og saa ser man de der glowworms! Wauv...Videre videre videre - vi har masser at naa! Vi er nu i Rotorua - svolvbyen - hvor den vulkanske aktivitet i omraadet rigtig maerkes. I gaar var vi ude at se endnu et mystisk omraade med boblende, lugtende, dampende, spaendende grotter, geysere, soeer og mudderpoele - i en masse vilde farver foraarsaget af de forskellige mineraler i jorden. Cool - bare aergerligt at billeder ikke kan gengive lugten af svovl = raadne aeg :-)

Formiddagen tilbragte vi paa Kaituna River, den flod i NZ der har de hoejeste vandfald man kan rafte kommercielt paa... Det skulle selvfoelgelig proeves, og det blev det! Det var vildt skaegt og de foerste vandfald gik uden problemer, vi blev bare paent vaade... Det hoejeste (naesten 7 m) var helt vildt - hele baaden kom under vand - og Lykke valgte en ekstra svoemmetur.... ikke helt med vilje :-) I aften skal vi i Polynesian Spa og bade i helsebringende mineralvand - der sikkert ogsaa lugter! Vi glaeder os.

Ellers gaar tiden lidt med at forberede bilsalg - Espen sidder og laver hjemmeside nu, hvor vi laegger billeder op af CocoMoe! Vi haaber meget at faa ham solgt hurtigt og til en god pris, men selv hvis vi ikke kommer af med ham har det stadig vaeret meget billigere end at leje en bil. Herfra gaar turen til Bay of Islands, nord for Auckland, hvor vi gerne vil proeve en laengere tur i havkajak....

Ha' det godt - vi savner jer!

Luksusvandring, storbyferie, art deco - og vin....

Som I nok har luret ud fra overskriften, saa har vi proevet lidt af hver siden sidste post. Desvaerre har vi ikke saa mange billeder at krydre fortaellingen med - saa er I advaret :-) Da vi forlod jer sidst var vi paa vej til Queen Charlotte Track i Marlborough Sounds, og der kan man vist tale om en luksustrack. Langs med tracken ligger der det ene luksusresort efter det andet og man kan faa sejlet bagagen fra overnatning til overnatning - saa det er en track for dovne rige mennesker.... og saa os! Vi foelte os nok lidt ved siden af, men vejret var godt og omraadet smukt - lige indtil Lykke forvred anklen paa et mudret afsnit af stien. Saa var det ikke saa smukt mere :-( Heldigvis var der kun 5 km til naeste resort med telefon, saa Espen fik traenet armmusklerne ved at baere lidt paa Lykke's taske, og saa fik vi ringet efter en vandtaxi der hentede os ret hurtigt. Naar det nu skulle vaere var det altsaa en rigtig god track at blive skadet paa! Ioevrigt er anklen fin igen - ifoelge mini-laegen (Lykke).

Naa, men det betoed jo saa at vi tog faergen over Cookstraedet til Nordoeen 2 dage foer planlagt, hvilket jo egentlig er meget fint da vi nok foeler os lidt presset paa tid efterhaanden. Vi regner med at bruge en uge i Auckland paa at saelge bilen, saa i dag er der 14 dage tilbage - og mange mange steder at se! Men det skal vi nok ogsaa faa gjort :-)

Faergen lagde til i Wellington, NZ's hovedstad, hvor vi tilbragte en dag som turister, med at gaa paa museum, spise paa cafe, trave byen tynd og drikke en masse kaffe. Naeste dag koerte vi 300 km nordoest til Napier, en dejlig kystby paa Nordoeens oestkyst. Napier blev oedelagt i 1931 af et jordskaelv, saa hele byen vi ser i dag er bygget i 1931-33. Stilen fra den periode hedder art deco, og Napier er saa verdens art deco hovedstad... For os minder det bare meget om Miami, med lave firkantede bygninger i pastelfarver. Men lidt skaegt med en hel by af bygninger som Peach Pit fra Beverly.

Naa, ja og saa er Napier centrum for vinomradet Hawke's Bay, saa i gaar koerte en meget flink mand os rundt til 4 vingaarde, hvor vi smagte 6-8 vine hvert sted. Lidt paavirkede var vi jo nok det sidste sted :-) Men man spytter jo ikke god vin ud - eller goer man ? Vi fandt ihvertfald ud af hvilke druer vi synes godt om, og fik da ogsaa koebt en flaske. Aergerligt at vin vejer saa meget, ellers havde vi nok haft en del med hjem.

Nu skal vi videre til Tongario National Park, ned og se vulkaner - ha' det sjovt til vi ses!

Vi nyder sommeren - igen!

Saa er der nyt fra toppen af NZ's Sydoe, hvor solen skinner og temperaturen ligger paa 15-20 grader... Og har gjort det den sidste uge! Ahh, dejlig afveksling efter Vestkystens raa regnvejr, selvom det nu ogsaa havde sin charme. Trods alt kan man jo ikke have regnskov uden regn, vel?

Siden I sidst hoerte fra os, har vi endnu engang bevaeget os et godt stykke, baade i bil og til fods. Efter Fox Glacier fortsatte vi op langs Vestkysten til Greymouth, en meget graa by - med en stor attraktion, nemlig Monteith's bryggeri. De producerer en helt fantastisk stout (Monteith's Black) og har selvfoelgelig ogsaa rundvisning og smagning, saa nu ved vi endnu mere om oelbrygning (eller noget... :-) Videre nordpaa og saa ind over oeen - hele tiden igennem utrolig flot natur, den slags man kan tage billeder af hele tiden - men efter 2 maaneder har man naesten vaennet sig til det (gys!). Efter at have krydset tilbage til Oestsiden til Tasman Bay-omraadets center Motueka igennem frugtplantager og humlemarker var vi ved at vaere klar til at tage afsted paa tur igen, og da det viste sig at Heaphy Track'en ville blive meget dyr at vandre pga. transport (bus + fly + busser) valgte vi istedet Abel Tasman Coastal Track, i nationalparken af samme navn. Og det fortroed vi ikke! Som I kan se paa billederne er det en skoen blanding af strand, vadehav, bushklaedte bakker og dyreliv - vi saa masser af fugle, saeler og krabber :-) Og saa er det lidt en luksustrack, hytterne er vildt laekre og lige pludselig ligger der en cafe hvor man faa kold cola, nice!





Den sidste nat tilbragte vi i et gammelt husmandssted der er lavet om til DOC- hytte, fed stemning.

Efter at vaere blevet samlet op af Vand-Taxi og sejlet tilbage til udgangspunktet, satte vi og Coco-Moe naesen mod Golden Bay 50 km nord for Abel Tasman National Park. Dejlig afslappet omraade med smuk natur og flinke mennesker. Der koerte vi helt op til spidsen af Sydoeen, hvorfra nordoeen er synlig (Farewell Spit), hvor Lykke fik opfyldt en gammel droem om at ride paa heste. Copper og Sultan var meget flinke heste, der tog det stille og roligt (naesten for roligt) saa vi havde 2 skoenne timer paa hesteryg gennem bush og paa strand. Og i dag har vi ret oemme laar og baller :-)

Vi er nu koert ned til Nelson, hvor vi nok tager paa kunstmarked i morgen tidlig, inden vi koerer til Picton, der er udgangspunkt for vores naeste track, Queen Charlotte Track. Naa ja, og saa skal vi i oevrigt ud og fejre at Espen lige er blevet tilbudt den Ph.D. han soegte om lige inden vi tog afsted :-)

Vi moedte et hus paa vejen...

Pu ha, som tiden dog flyver afsted... Det er vist laenge siden vi sidst har berettet hernede fra - og noget er da der sket! F.eks. har vi koert omkring 600 km og er nu paa vej op ad vestkysten. Inden da har vi lige vaeret forbi et skoent kystomraade kaldet The Catlins, universitetsbyen med skotske roedder, Dunedin, og saa er vi i oevrigt krydset tvaers over Sydoeen til Fox Glacier hvor vi er nu... Men vi maa nok hellere starte fra begyndelsen :-)

Da vinden endelig havde lagt sig noget satte vi kursen videre langs kysten fra Invercargill mod Dunedin af Southern Scenic Route. Langs den straekning koerte vi gennem The Catlins, et omraade med en skoen blanding af strand, skov, landbrug og dyreliv. Der naaede vi at kigge paa en forstenet skov, et par vandfald, fyrtaarne og masser af vand og boelger.... Og saa saa vi ogsaa en flok soeloever - det var Lykke ret vild med! Vi kiggede ogsaa efter pingviner, men de var vist taget paa fisketur :-) Saa der gik et par dage med at vaere paa road trip - ind og ud af bilen for at gaa 10-30 minutter og saa videre. Ogsaa meget skaegt at proeve den slags ferie.

Endelig naaede vi frem til Dunedin, en af de aeldste byer paa Sydoeen, hvor vi brugte 2 dage. Foerste dag fandt vi Verdens stejleste gade, en dejlig Botanisk have og Universitetet der fylder en god del af byen - og hvis studenter udgoer ca. 20 % af befolkningen... Det giver en skaeg stemning! Anden dag naaede vi en rask lille vandretur op til Flagstaff Hill med udsigt over hele byen og havet. Derefter loeb vi ned i byen for at naa rundturen paa Cadbury's (den chokoladefabrik der staar for 85 % af chokoladeproduktionen hernede)... Maskinerne var ikke i gang da vi der, saa guiden havde lidt ondt af os hvilket betoed at vi fik saa meget gratis chokolade at selv Lykke fik nok :-) Derefter var det videre til rundturen paa byens anden stolthed, Speight's Brewery, hvor hoejdepunktet var den afsluttende oelsmagning (selvbetjening fra fad)... Ikke daarligt....

Naeste dag var en laaaaaang koeretur over Sydoeen, igennem masser af graesklaedte bjerge og oede landsbyer. Natten blev tilbragt i Wanaka (hvor vi har vaeret een gang, saa der er ikke meget at fortaelle...) Naeste dag krydsede vi igennem the Southern Alps ud til Vestkysten, hvor vi fandt den til dato mest oede og forladte campingplads.... Med lyden af havet som akkompagnement. Og endelig koerte vi saa hertil Fox Glacier i gaar, hvor vi gik rundt om en soe, Lake Matheson, der giver NZ's mest beroemte panorama naar bjergene spejles i soen- og vi saa dem ogsaa :-)

Saa alt i alt er der blevet koert en del bil! Og CocoMoe har bevist at hvad han dur til. Selvom det ikke altid gaar staerkt op ad de snaevre og snoede bjergveje, saa faar han os derhen hvor vi vil - Tak for det ! Naa, ja - han er ogsaa kommet i fint selskab med alle de andre smarte og store campervans, han har nemlig faaet stroem i! Det var et stoerre projekt men efter besoeg hos en gros elektronik butik og en elektriker, fik vi fabrikeret et stroemkabel, saa vi lovligt kan koble os til stroemmen paa campingpladserne, hvilket betyder at vi nu har varme (vha. en heater vi fik af et islandsk par der skulle hjem) og kan lade mobil og kamera op inde i bilen - nice! Og saa vil Lykke lige prale af at hun efterhaanden har faaet et ret godt samarbejde i stand med ham, saa hun faar ogsaa koert en del. Et mini-antropologisk studie foretaget af Lykke viser at det naesten altid er fyren i forholdet der koerer campervan'en, saa vi er altsaa undtagelsen der bekraefter reglen.

Naa, men det mest spaendende har vi selvfoelgelig gemt til sidst! Nemlig hvad vi har lavet i dag, paa Fox Glacier! Vi har nemlig tilbragt dagen paa gletcheren og isklatret.... Jep, og det er nemlig ret sejt.... Foerst gaar man en times tid op langs med gletsjeren, derefter kommer hjelm, klatresele, isoekse og crampons (de der pigge ting til skoene, der goer at man staar fast) frem - og saa vandrer man lidt rundt paa kryds og tvaers. Helt vildt at gaa deroppe ovenpaa 250 m is, der bevaeger sig 3 m i doegnet. Men det er bare starten... For nu klatrer guiden op og skruer topsikring i saa der lige pludselig haenger et tov og ja, saa klatrer man! Med 2 isoekser og saa er det derudad..... Ret vildt, men faktisk nemmere end det ser ud. Vi var 2 par og en guide, men det ene par gik hurtigt ned igen fordi fyrens crampon gik i stykker. Rigtigt aergerligt for dem, men fedt for os for saa var vi kun os 2 og guiden, hvilket betoed at vi fik klatret en del mere end ellers. Og det er med streg under vi - Lykke naaede ogsaa toppen :-) Saa gaar man videre rundt paa isen, igennem en moulin (grotte i isen) og hen til et nyt sted hvor man klatrer op. Den sidste klatring var helt vild - man blev saenket ned i en crevasse (spraekke i isen) der gik flere hundrede meter ned og var saa naermest inde i isen, vildt fede farvespil, og klatrede saa op igen - saa ccol. Selvfoelgelig behoerigt sikret hele vejen :-) Og endnu engang var vejrguderne med os - der var lovet regn regn regn (det er jo Vestkysten, de faar 7 m om aaret) men det holdt toert hele dagen og regner saa nu, men det er til at leve med :-)

I morgen koerer vi videre nordpaa (pu ha, mere koersel) forbi endnu en gletcher, Franz Josef, og op mod Kahurangi National Park. Der vil vi gerne vandre Heaphy Track'en og saa er planerne ikke laengere.... Men som I nok kan forstaa, saa holder planen om 2 maaneder paa Sydoen og 1 maaned paa Nordoeen ikke rigtig laengere. Der sker for meget hernede - men det er ok, alle Kiwier vi snakker med synes at vi skal bruge tiden hernede - og endnu har vi kun spildt en enkelt dag efter vores egen mening - og det var stormvejr i Invercargill's skyld!

Haaber selvfoelgelig at I alle har det godt!

Nyt fra Syden

I dag har vi drukket kaffe i verdens sydligste Starbucks! Ja, vi er nemlig nu i Invercargill, den sydligste stoerre by paa NZ - og helt aerligt, saa er den ret kedelig. Men alle faareejerne skal jo have et sted at koebe ind. Vi er bare paa gennemrejse, byen ligger paa Southern Scenic Route, der er 250 km langs Sydkysten af New Zealand - en helt fantastisk koeretur, som vi har taget de foerste kilometer af i dag. Vi bruger bilen i denne omgang - vi hviler nemlig stadig benene efter 3 dage paa Milford Tracken, den mest beroemte track i New Zealand. Og det er med god grund... Man sejler 2 timer og begynder saa at vandre 1 dag op gennem en dal med smuk boegeskov og 2000 m hoeje bjerge paa begge sider - med vandfald over det hele. Og saa krydser man et fantastisk flot pas i 1200 meters hoejde for at ende 2. dag med at gaa 1000 hoejdemeter ned (av siger knae, laar og ankler). 3. dag vandrer man gennem regnskov langs flod og soeer... I kan se billeder fra foerste og tredje dag, hvor vi havde solskin. Den mest fantastiske udsigt saa vi igennem regn og sne, men fedt var det nu alligevel :-) En del af pointen med at gaa de 57 km er saa ogsaa at man ender med at blive hentet i gummibaad i Milford Sound, en af de mest kendte fjorde i NZ... Og hvis man er luksusdyr som Espen og jeg, saa har man booket et cruise med overnatning paa Milford Sound :-) Og saa bliver man ellers forkaelet med laekre kahytter, mad og vin. Og saa faar man vilde naturoplevelser! Baade fra baaden, men ogsaa fraa vandoverfladen i havkajakker, Lykkes foerste men slet ikke sidste gang! Vi vil gerne vandre mere men skal nok lige have 1 uges pause - og saa har Lykke faaet nye regnbukser, de gav op over for det vandfald vi fandt paa at skulle ind bag ved (Sutherland Falls, det hoejeste i NZ: 580 m).

Nyd billederne - vi savner jer allesammen! Men elsker at vaere her.....

Routeburn Track - med en ekstra eventur!

Routeburn Track er en 33 km lang track i Fiordland og Mt. Aspiring National Parker, det er en af de 8 Great Walks i New Zealand - og saa skulle det vaere den 10. smukkeste tur i verden (hvem der har stemt vides dog ikke :-). Og den har vi vandret - men da det ikke er en rundtur snuppede vi lige 30 km yderligere paa Caples Track, paa den maade ender man nemlig paa den rigtige side af bjergene... Saa her kommer lidt fotografier og indtryk fra 5 dage i New Zealands smukke natur:

Vi havde det vildt fedt, moedte nogle soede mennesker, fik endnu en invitation til at besoege nogle kiwier, fik massivt oemme baller og laar....og noed det hele! Regnvejret kom selvfoelgelig ogsaa mest om natten og paa vores korte vandredag, saa det kan vi ikke klage over!

Planen var at blive hentet kl. 10 om formiddagen den sidste dag for at blive koert ned til en lodge ved kanten af Lake Wakatipu og komme os oven paa strabadserne - men der var bare lige 9 km fra hytten til opsamlingsstedet, saa vi startede med at gaa klokken 7. Saa faar man ogsaa en solopgang med i koebet - desvaerre var der ikke nogen til at hente os! Det er saa foerste gang organisationen er gaaet i vasken hernede.... saa vi begyndte at gaa, trods alt var der kun 18 km :-) Efter de foerste 6 blev vi heldigivs samlet op af en spansk fyr der skulle samme vej, saa vi endte da i vores lodge! Og de var meget kede af at have glemt os...og lavede nogle fantastiske cheeseburgere :-)

Nu er vi tilbage i Queenstown og vasker toej og gaar paa internettet...og spiser flere burgere, der findes nemlig en fantastisk burgerjoint ved navn Fergburger som man meget hurtigt bliver afhaengig af! I morgen koerer vi mod Te Anau, laengere sydpaa. Derfra er der mulighed for en masse vandring, saa naar vores kroppe er ovenpaa igen smutter vi nok ud igen - hvorhen kommer an paa vejret. Vi skriver igen naar vi ved noget.