Vi nyder sommeren - igen!

Saa er der nyt fra toppen af NZ's Sydoe, hvor solen skinner og temperaturen ligger paa 15-20 grader... Og har gjort det den sidste uge! Ahh, dejlig afveksling efter Vestkystens raa regnvejr, selvom det nu ogsaa havde sin charme. Trods alt kan man jo ikke have regnskov uden regn, vel?

Siden I sidst hoerte fra os, har vi endnu engang bevaeget os et godt stykke, baade i bil og til fods. Efter Fox Glacier fortsatte vi op langs Vestkysten til Greymouth, en meget graa by - med en stor attraktion, nemlig Monteith's bryggeri. De producerer en helt fantastisk stout (Monteith's Black) og har selvfoelgelig ogsaa rundvisning og smagning, saa nu ved vi endnu mere om oelbrygning (eller noget... :-) Videre nordpaa og saa ind over oeen - hele tiden igennem utrolig flot natur, den slags man kan tage billeder af hele tiden - men efter 2 maaneder har man naesten vaennet sig til det (gys!). Efter at have krydset tilbage til Oestsiden til Tasman Bay-omraadets center Motueka igennem frugtplantager og humlemarker var vi ved at vaere klar til at tage afsted paa tur igen, og da det viste sig at Heaphy Track'en ville blive meget dyr at vandre pga. transport (bus + fly + busser) valgte vi istedet Abel Tasman Coastal Track, i nationalparken af samme navn. Og det fortroed vi ikke! Som I kan se paa billederne er det en skoen blanding af strand, vadehav, bushklaedte bakker og dyreliv - vi saa masser af fugle, saeler og krabber :-) Og saa er det lidt en luksustrack, hytterne er vildt laekre og lige pludselig ligger der en cafe hvor man faa kold cola, nice!





Den sidste nat tilbragte vi i et gammelt husmandssted der er lavet om til DOC- hytte, fed stemning.

Efter at vaere blevet samlet op af Vand-Taxi og sejlet tilbage til udgangspunktet, satte vi og Coco-Moe naesen mod Golden Bay 50 km nord for Abel Tasman National Park. Dejlig afslappet omraade med smuk natur og flinke mennesker. Der koerte vi helt op til spidsen af Sydoeen, hvorfra nordoeen er synlig (Farewell Spit), hvor Lykke fik opfyldt en gammel droem om at ride paa heste. Copper og Sultan var meget flinke heste, der tog det stille og roligt (naesten for roligt) saa vi havde 2 skoenne timer paa hesteryg gennem bush og paa strand. Og i dag har vi ret oemme laar og baller :-)

Vi er nu koert ned til Nelson, hvor vi nok tager paa kunstmarked i morgen tidlig, inden vi koerer til Picton, der er udgangspunkt for vores naeste track, Queen Charlotte Track. Naa ja, og saa skal vi i oevrigt ud og fejre at Espen lige er blevet tilbudt den Ph.D. han soegte om lige inden vi tog afsted :-)

Vi moedte et hus paa vejen...

Pu ha, som tiden dog flyver afsted... Det er vist laenge siden vi sidst har berettet hernede fra - og noget er da der sket! F.eks. har vi koert omkring 600 km og er nu paa vej op ad vestkysten. Inden da har vi lige vaeret forbi et skoent kystomraade kaldet The Catlins, universitetsbyen med skotske roedder, Dunedin, og saa er vi i oevrigt krydset tvaers over Sydoeen til Fox Glacier hvor vi er nu... Men vi maa nok hellere starte fra begyndelsen :-)

Da vinden endelig havde lagt sig noget satte vi kursen videre langs kysten fra Invercargill mod Dunedin af Southern Scenic Route. Langs den straekning koerte vi gennem The Catlins, et omraade med en skoen blanding af strand, skov, landbrug og dyreliv. Der naaede vi at kigge paa en forstenet skov, et par vandfald, fyrtaarne og masser af vand og boelger.... Og saa saa vi ogsaa en flok soeloever - det var Lykke ret vild med! Vi kiggede ogsaa efter pingviner, men de var vist taget paa fisketur :-) Saa der gik et par dage med at vaere paa road trip - ind og ud af bilen for at gaa 10-30 minutter og saa videre. Ogsaa meget skaegt at proeve den slags ferie.

Endelig naaede vi frem til Dunedin, en af de aeldste byer paa Sydoeen, hvor vi brugte 2 dage. Foerste dag fandt vi Verdens stejleste gade, en dejlig Botanisk have og Universitetet der fylder en god del af byen - og hvis studenter udgoer ca. 20 % af befolkningen... Det giver en skaeg stemning! Anden dag naaede vi en rask lille vandretur op til Flagstaff Hill med udsigt over hele byen og havet. Derefter loeb vi ned i byen for at naa rundturen paa Cadbury's (den chokoladefabrik der staar for 85 % af chokoladeproduktionen hernede)... Maskinerne var ikke i gang da vi der, saa guiden havde lidt ondt af os hvilket betoed at vi fik saa meget gratis chokolade at selv Lykke fik nok :-) Derefter var det videre til rundturen paa byens anden stolthed, Speight's Brewery, hvor hoejdepunktet var den afsluttende oelsmagning (selvbetjening fra fad)... Ikke daarligt....

Naeste dag var en laaaaaang koeretur over Sydoeen, igennem masser af graesklaedte bjerge og oede landsbyer. Natten blev tilbragt i Wanaka (hvor vi har vaeret een gang, saa der er ikke meget at fortaelle...) Naeste dag krydsede vi igennem the Southern Alps ud til Vestkysten, hvor vi fandt den til dato mest oede og forladte campingplads.... Med lyden af havet som akkompagnement. Og endelig koerte vi saa hertil Fox Glacier i gaar, hvor vi gik rundt om en soe, Lake Matheson, der giver NZ's mest beroemte panorama naar bjergene spejles i soen- og vi saa dem ogsaa :-)

Saa alt i alt er der blevet koert en del bil! Og CocoMoe har bevist at hvad han dur til. Selvom det ikke altid gaar staerkt op ad de snaevre og snoede bjergveje, saa faar han os derhen hvor vi vil - Tak for det ! Naa, ja - han er ogsaa kommet i fint selskab med alle de andre smarte og store campervans, han har nemlig faaet stroem i! Det var et stoerre projekt men efter besoeg hos en gros elektronik butik og en elektriker, fik vi fabrikeret et stroemkabel, saa vi lovligt kan koble os til stroemmen paa campingpladserne, hvilket betyder at vi nu har varme (vha. en heater vi fik af et islandsk par der skulle hjem) og kan lade mobil og kamera op inde i bilen - nice! Og saa vil Lykke lige prale af at hun efterhaanden har faaet et ret godt samarbejde i stand med ham, saa hun faar ogsaa koert en del. Et mini-antropologisk studie foretaget af Lykke viser at det naesten altid er fyren i forholdet der koerer campervan'en, saa vi er altsaa undtagelsen der bekraefter reglen.

Naa, men det mest spaendende har vi selvfoelgelig gemt til sidst! Nemlig hvad vi har lavet i dag, paa Fox Glacier! Vi har nemlig tilbragt dagen paa gletcheren og isklatret.... Jep, og det er nemlig ret sejt.... Foerst gaar man en times tid op langs med gletsjeren, derefter kommer hjelm, klatresele, isoekse og crampons (de der pigge ting til skoene, der goer at man staar fast) frem - og saa vandrer man lidt rundt paa kryds og tvaers. Helt vildt at gaa deroppe ovenpaa 250 m is, der bevaeger sig 3 m i doegnet. Men det er bare starten... For nu klatrer guiden op og skruer topsikring i saa der lige pludselig haenger et tov og ja, saa klatrer man! Med 2 isoekser og saa er det derudad..... Ret vildt, men faktisk nemmere end det ser ud. Vi var 2 par og en guide, men det ene par gik hurtigt ned igen fordi fyrens crampon gik i stykker. Rigtigt aergerligt for dem, men fedt for os for saa var vi kun os 2 og guiden, hvilket betoed at vi fik klatret en del mere end ellers. Og det er med streg under vi - Lykke naaede ogsaa toppen :-) Saa gaar man videre rundt paa isen, igennem en moulin (grotte i isen) og hen til et nyt sted hvor man klatrer op. Den sidste klatring var helt vild - man blev saenket ned i en crevasse (spraekke i isen) der gik flere hundrede meter ned og var saa naermest inde i isen, vildt fede farvespil, og klatrede saa op igen - saa ccol. Selvfoelgelig behoerigt sikret hele vejen :-) Og endnu engang var vejrguderne med os - der var lovet regn regn regn (det er jo Vestkysten, de faar 7 m om aaret) men det holdt toert hele dagen og regner saa nu, men det er til at leve med :-)

I morgen koerer vi videre nordpaa (pu ha, mere koersel) forbi endnu en gletcher, Franz Josef, og op mod Kahurangi National Park. Der vil vi gerne vandre Heaphy Track'en og saa er planerne ikke laengere.... Men som I nok kan forstaa, saa holder planen om 2 maaneder paa Sydoen og 1 maaned paa Nordoeen ikke rigtig laengere. Der sker for meget hernede - men det er ok, alle Kiwier vi snakker med synes at vi skal bruge tiden hernede - og endnu har vi kun spildt en enkelt dag efter vores egen mening - og det var stormvejr i Invercargill's skyld!

Haaber selvfoelgelig at I alle har det godt!

Nyt fra Syden

I dag har vi drukket kaffe i verdens sydligste Starbucks! Ja, vi er nemlig nu i Invercargill, den sydligste stoerre by paa NZ - og helt aerligt, saa er den ret kedelig. Men alle faareejerne skal jo have et sted at koebe ind. Vi er bare paa gennemrejse, byen ligger paa Southern Scenic Route, der er 250 km langs Sydkysten af New Zealand - en helt fantastisk koeretur, som vi har taget de foerste kilometer af i dag. Vi bruger bilen i denne omgang - vi hviler nemlig stadig benene efter 3 dage paa Milford Tracken, den mest beroemte track i New Zealand. Og det er med god grund... Man sejler 2 timer og begynder saa at vandre 1 dag op gennem en dal med smuk boegeskov og 2000 m hoeje bjerge paa begge sider - med vandfald over det hele. Og saa krydser man et fantastisk flot pas i 1200 meters hoejde for at ende 2. dag med at gaa 1000 hoejdemeter ned (av siger knae, laar og ankler). 3. dag vandrer man gennem regnskov langs flod og soeer... I kan se billeder fra foerste og tredje dag, hvor vi havde solskin. Den mest fantastiske udsigt saa vi igennem regn og sne, men fedt var det nu alligevel :-) En del af pointen med at gaa de 57 km er saa ogsaa at man ender med at blive hentet i gummibaad i Milford Sound, en af de mest kendte fjorde i NZ... Og hvis man er luksusdyr som Espen og jeg, saa har man booket et cruise med overnatning paa Milford Sound :-) Og saa bliver man ellers forkaelet med laekre kahytter, mad og vin. Og saa faar man vilde naturoplevelser! Baade fra baaden, men ogsaa fraa vandoverfladen i havkajakker, Lykkes foerste men slet ikke sidste gang! Vi vil gerne vandre mere men skal nok lige have 1 uges pause - og saa har Lykke faaet nye regnbukser, de gav op over for det vandfald vi fandt paa at skulle ind bag ved (Sutherland Falls, det hoejeste i NZ: 580 m).

Nyd billederne - vi savner jer allesammen! Men elsker at vaere her.....

Routeburn Track - med en ekstra eventur!

Routeburn Track er en 33 km lang track i Fiordland og Mt. Aspiring National Parker, det er en af de 8 Great Walks i New Zealand - og saa skulle det vaere den 10. smukkeste tur i verden (hvem der har stemt vides dog ikke :-). Og den har vi vandret - men da det ikke er en rundtur snuppede vi lige 30 km yderligere paa Caples Track, paa den maade ender man nemlig paa den rigtige side af bjergene... Saa her kommer lidt fotografier og indtryk fra 5 dage i New Zealands smukke natur:

Vi havde det vildt fedt, moedte nogle soede mennesker, fik endnu en invitation til at besoege nogle kiwier, fik massivt oemme baller og laar....og noed det hele! Regnvejret kom selvfoelgelig ogsaa mest om natten og paa vores korte vandredag, saa det kan vi ikke klage over!

Planen var at blive hentet kl. 10 om formiddagen den sidste dag for at blive koert ned til en lodge ved kanten af Lake Wakatipu og komme os oven paa strabadserne - men der var bare lige 9 km fra hytten til opsamlingsstedet, saa vi startede med at gaa klokken 7. Saa faar man ogsaa en solopgang med i koebet - desvaerre var der ikke nogen til at hente os! Det er saa foerste gang organisationen er gaaet i vasken hernede.... saa vi begyndte at gaa, trods alt var der kun 18 km :-) Efter de foerste 6 blev vi heldigivs samlet op af en spansk fyr der skulle samme vej, saa vi endte da i vores lodge! Og de var meget kede af at have glemt os...og lavede nogle fantastiske cheeseburgere :-)

Nu er vi tilbage i Queenstown og vasker toej og gaar paa internettet...og spiser flere burgere, der findes nemlig en fantastisk burgerjoint ved navn Fergburger som man meget hurtigt bliver afhaengig af! I morgen koerer vi mod Te Anau, laengere sydpaa. Derfra er der mulighed for en masse vandring, saa naar vores kroppe er ovenpaa igen smutter vi nok ud igen - hvorhen kommer an paa vejret. Vi skriver igen naar vi ved noget.

Cowabungy!

Naar Kasper kan, saa kan Espen ogsaa! Saa derfor:




For de uindviede, saa er ovenstaaende billeder af Espen's Bungy Thrillogy: tre spring fra henholdsvis 43, 134 og 47 meters hoejde. Queenstown er action byen over dem alle i New Zealand; her kan man bungyjumpe, skydive, paraglide og hvad adrenalin-junkierne nu ellers kan finde paa :-)

Indtil nu har vi 'kun' proevet bungyjumping og det var super fedt! Eller... dvs. Espen sprang, mens Lykke fandt et sikkert sted at tage billeder fra - men alligevel var Lykke vist mest nervoes, som de lettere rystede billeder vidner om ;-) Vi koebte den saakaldte Thrillogy-pakke, hvor man springer fra de tre locations, som AJ Hackett har i Queenstown og omegn. Vi moedte op kl. 8.45 og blev koert ud til det foerste spring, Kawarau Bridge, som er det foerste kommercielle bungysite i verden: en gammel bro over en smuk kloeft. Efter at vaere blevet bundet behoerigt fast til elastikken, blev en soevndrukken Espen foert ud paa en lille platform, hvorefter nedtaellingen begyndte... 3, 2, 1 og Espen sprang... hvorefter han i den grad vaagnede op og - en kende for sent - begyndte at overveje det kloge i det han var i gang med... Naa, men der var ikke meget han kunne goere og det frie fald blev hurtig bremset af elastikken, faktisk saa hurtigt at Espen ikke naaede at roere vandet som aftalt - men det var nu ret vildt alligevel!

De naeste to spring var lidt lettere, men mindst ligesaa vilde - specielt springet fra en gondol haengende over en kloeft mellem to bjergtoppe...Men ogsaa turen op med svaevebane til springet med Queenstown nedenfor var fed - her kunne Lykke ogsaa vaere med :-)