Puha - 36 timer undervejs, saa er man godt nok flad. Det der med at rejse er at leve maa vaere fra foer flyvemaskiner og jetlag :-) Turen til Tokyo gik fint, men Espen er altsaa ikke lavet til flysaeder, eller omvendt. Saa meget soevn blev det ikke til inden Narita Airport. Den er saa til gengaeld ikke helt lille - vi brugte foerst 15 minutter i en bus for at komme til en anden terminal, derefter skulle vi med shuttle tog til den rigtige del af terminalen, saa da vi havde fundet gaten flyttede vi os ikke saa meget. Inden da havde vi ogsaa lige naaet at se hvordan japanere proever at skrive skandinaviske bogstaver. Der hang nemlig et fint stort skilt med vores navne paa (kun vores: Espen Hoejsagaarde & Lykke Mittboelle Oerbergee) om at vi skulle henvende os i en skranke. Lidt noia faar man vel....de ville nu bare have vores pasnumre. De kan i oevrigt heller ikke udtale det - vi blev raabt op i gaten, det eneste umiddelbart genkendelige var ESPEN..... Og saa ville de bare give os et andet boarding pas :-)
Lidt kulturoplevelse naaede vi dog i Tokyo, nemlig en ren ren ren miniputverden med soundtrack fra et daarligt computerspil! Vasken paa toilettet naede Espen til knaene og den usynlige rengoeringsdame var der hver gang man gik ind paa et toilet (men aldrig naar man kom ud, tilbage var kun rengoeringsremedier en masse) Saa var der ogsaa japanese style toiletter - ville egentlig gerne have proevet et, men stolede ikke paa balanceevnen. Man skal jo skraeve over hullet!
Flyveturen videre var helt fin - Air New Zealand slaar SAS med flere laengder, men meget soevn? nej... Velankommen til Christchurch kommer vi let igennem alle kontrollerne (har dog faaet meget rene loebesko, vandrestoevler, ploekke, telt og staenger efter at en flink mand soergede faar at vi ikke forurener NZ's natur med dansk jord). Ubehagelig overraskelse dog at haeveautomaten ikke ville give os penge..... Lang historie og forklaring foelger...
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment